Katteurt

Catnip også kendt som katteurt, er sammen med baldrian super effektive når det kommer til at tillokke din kat. Har du lige købt et nyt flot kradsetræ men virker din kat ikke interesseret og vælger stadig at kradse i sofaen, så kan en catnip eller baldrian spray være en effektiv løsning på det problem.
Baldrian og catnip kan også bruges som belønning til den mindre madglade kat, da det er naturlige urter der kan fremkalde glæde, rolighed eller legesyghed hos din kat.
Baldrian, katteurt og matatabi er alle naturlige planter der kan stimulere din kat på forskellige måder, så prøv dig frem og se hvilken urt din kat elsker.

Hvilken katteurt skat jeg vælge til min kat?

Baldrian, katteurt og matatabi er alle naturlige planter der kan stimulere din kat på forskellige måder. Der findes ikke ikke nogen opskrift på hvilken urt der fungere for hvilken kat. Typisk virker urterne mere kraftigt på yngre katte. Det er dog meget forskelligt hvordan virkningen fremtræder – hos nogle katte bliver de legesyge eller kælede, andre bliver afslappede og kan næsten virke ´høje´.  Derudover kan det hos andre katte ikke have den store effekt. Det samme er gældende for hvilken slags urt der bruges. Det viser sig at omtrent en tredjedel af katte ikke reagerer på katteurt. Prøv dig derfor frem med de forskellige urter og forskellige typer af produkter og find frem til hvilken urt der virker hos din kat.

Hvordan bruges katteurt?

De forskellige typer af katteurt kommer i forskellige former. Der er catnip og baldrian der begge kommer i 2 former – spray form og som tørret urt.
Catnip eller baldrian spray kan bruges på forskellige overflader. Det kan bruges på en ny katteseng eller et nyt kradsetræ for at stimulere og tillokke katten så den kan lugte sig frem til det spændende nye møbel. Spray dog aldrig direkte på din kat.
Den tørrede urt der til forveksling kan ligne oregano, kan på samme måde bruges til at stimulere og tillokke katten, enten kan man ligge en lille mængde på gulvet eller på et tæppe som katten kan mænge sig i – eller man kan bruge det i legetøj og bamser så det sviner mindre. Den tørrede variant forekommer også i forskelligt legetøj som en sammenpresset form.
Dernæst er der matatabien – også kaldt silvervine – som er mere forskellig fra de andre to urter. Det er nemlig en rod fra en plante og kommer derfor i form a små pinde. Disse pinde kan have samme effekt på katten som de to andre urte – forskellen på matatabi er at katten nemt kan tygge i den hvilket har sin helt egen fordel. Når katten tygger på matatabi roden er det nemlig ækvivalent med en tandbørste – den bidrager nemlig til kattens tandpleje, på samme måde nogle tyggeben kan for hunde.
Find flere produkter med katteurt under legetøj.

Hvordan virker katteurt?

I katteurt findes en kemisk forbindelse kaldet nepetalacton. Når katte dufter dette så reagerer det sted i hjernen hvor der udskilles dopamin som er ligesom hos mennesker, det stof der giver os lykkefølelse. Det er her der kan være forskellig effekt hos katte hvor nogle vil blive legesyge og få ´zoomies´, andre vil blive kælede og nogle vil ligge og zone ud. Effekten af katteurt varer omtrent 10-15 minutter så efter den tid vil din kat blive sig selv igen.
Selvom kemien i hjernen fungerer ligesådan hos mennesker så virker katteurt dog ikke på mennesker og det er heller ikke skadeligt for mennesker at indtage det ligeså vel som det heller ikke er for katte. Der findes ingen forskning eller bevis for at nogen former for katteurt kan være skadeligt for katte. Dog er det anbefalet at bruge med måde og i mindre portioner samt ikke at bruge det dagligt da det kan overstimulere din kat.